Kontrol-mulighederne i digital markedsføring mindskes
Markedsføring bliver i stigende grad digital, hvor det i Danmark anslås at være over 75% af markedsføringen, som primært går til de store techplatforme (Google, Meta, TikTok mfl). De samme platformes øgede automatiserede (og AI-understøttede) systemer betyder, at annoncører efterlades med mindre transparens og kontrol.
Forbrugere er ligeledes efterladt med mindre kontrol, og kun langsomt begynder myndigheder og lovgivning at tage kontrollen tilbage. Vi vil arbejde aktivt for at støtte implementeringen af DSA & DMA, som er de bedste bud på en egt. kontrol med techplatformene magt og indflydelse, samt deres ikke-transparente markedsførings-platforme. Dette gøres bedst med et samarbejde med andre interesse-organisationer, samt aktivering af vores medlemmer.
Det er en kernesag for Dansk Annoncørforening at arbejde for bedre kontrol og effekt, give medlemmerne øget viden, indsigt og tilbyde services og hjælp til øget kontrol og effekt, samt at tydeliggøre de etiske udfordringer som den øgede digitale markedsføring har indlejret.
Sammenholdt med arbejdet for “ESG og Ansvarlig Markedsføring”, vil vi udvikle værktøjer og rammer der hjælper vores medlemmer til at tage stilling og ansvar for den indflydelse som vi sammen.
Når vi står sammen står vi stærkere.
Læs mere om de primære fokusområder her
Den kommercielle ytringsfrihed er stadig vigtig
Markedsføring bliver reguleret hårdere og hårdere fra politisk side. Det gælder ikke bare fra Christiansborg, men også på kommunalt plan, hvor byråd og borgerrepræsentationer i stigende grad fastlægger egne regler.
Fælles for mange af de reguleringer er desværre, at de bliver foretaget med meget lidt hensyn til erhvervslivets vel og det faktum, at også den kommercielle ytringsfrihed er et grundlæggende og EU-sikret frihedsprincip.
Det er en kernesag for Dansk Annoncørforening at forsvare virksomheders ret til frit at markedsføre lovlige produkter. Det gælder inden for en lang række brancher, men er mest tydelig i to eksempler:
1. Begrænsningen afi den finansielle sektors markedsføring
Det såkaldte kviklånsindgreb satte med sit loft over renter en effektiv stopper for de mest aggressive kviklånsvirksomheder i Danmark. Hvilket er godt, og et effektivt middel, ser det ud til. Loven har virket efter hensigten.
Men det satte også en samtidigt en stor begrænsning for hovedparten af flere andre branchers markedsføring, feks banker. For med en tilføjelse, af §11 b til Markedsføringsloven blev det forbudt at markedsføre forbrugslåns-virksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Konsekvensen af det forbud er reelt, at banker feks. ikke kan markedsføre sig på danske nyhedsmedier, da de anvendes af spil-udbydere. Bankerne er dog i mindre grad afskåret fra digital markedsføring, fordi kontrollen ikke udføres af hverken platforme eller myndigheder. De samme restriktioner rammer også bilbranchens markedsføring af leasingaftaler.
Det rammer derfor også danske nyhedsmedier. De publicist-medier, som udover at være kritiske og afgørende demokratiske institutioner, også er stærke markedsførings-kanaler for vores medlemmer, og som tilbyder en reel kontrol af at markedsføre sig væk fra spil-reklamer. Det er en klodset lovgivning, som er lavet ud fra et nobelt og godt formål.
Derfor vil vi fortsætte med et arbejde for at få fjernet § 11 b.
2. Regulering af spilreklamer
Et indgreb i spilbranchens markedsføring har været varslet meget længe. Men bør indføres med hensyn til de nationale udbydere, der overholder de stramme regler i Danmark, og ikke utilsigtet gavner internationale aktører, som ikke overholder samme stramme regler.
For at en lovgivning skal begrænse den kommercielle ytringsfrihed, bør det være for at beskytte eksempelvis borgernes sundhed. Hvilket naturligvis er et fornuftigt formål. Man bør derfor sandsynliggøre, at nye tiltag vil mindske antallet af ludomaner i Danmark, og især beskytte børn/unge. Lovgivningen må ikke udføres så klodset, at den blot at flytte markedsandele mellem udbyderne, som spilbranchen hævder. Især hvis det vil gavne de ikke-regulerede internationale spille-virksomheder, der ser stor på dansk lovgivning, og feks ikke implementerer MitID-kontrol, og iværksætter kontrol af forbruget.
Det kunne også styrkes ved, at branchen får mulighed for at regulere sig selv gennem eksempelvis et bredt sammensat spilreklamenævn, der udarbejder et kodeks for markedsføring, som branchen kan samles om, og som får en vifte af sanktionsmuligheder stillet til rådighed, der kan bruges til at håndhæve kodekset.
Det er også afgørende for os, at små spiludbydere ikke kommer i klemme, og at spiludbydere, hvis overskud bliver udloddet til velgørende formål, ikke bliver berørt indskrænkninger i den frie markedsføringsret.
