GARM lukker – arbejdet for at mindske det ulovlige og skadelige indhold fortsætter

I arbejdet for at mindske ulovligt og skadeligt indhold, har vi sandhed haft en vild udvikling, og man kunne godt efterlades med en smule ængstelse. Er “Techplatformene” blevet for store? med for meget magt? Hvordan kan vi få bedre kontrol på de største digitale medier – og hvad skal man gøre som markedsfører?

En opsummering på en vild udvikling:

  1. Mange større virksomheder: Disney, Ørsted, Apple, IBM, Paramount, NBC Universal, Mars mfl. har i løbet af de sidste 2 år trukket deres annoncering fra X pgra udfordringer med ulovligt/skadeligt indhold – nazisme, porno, våbensalg, grooming mm – på X (tidligere Twitter).
  2. Musk/X lægger sag an imod annoncører og WFA/GARM, hvor han påstår der er lavet kartel-lignenede aftaler i GARM om ikke at annoncere på X. Det er naturligvis ikke rigtigt – tværtimod er X og de andre sociale medier inviteret med i arbejdet.
  3. WFA nedlægger GARM, fordi de ikke kan overkomme arbejdet med retssagerne fra Musk

 

Hvad så nu?

Et sagsanlæg fra Elon Musk (X/Twitter) får altså WFA til at nedlægge GARM-projektet. Man kan undre sig over hvad strategien er fra Musk’s side, men under alle omstændigheder betyder det at arbejdet for “Brand Safety” – altså at sikre at ens markedsføring ikke støtter nazisme, porno, våbensalg, grooming mm – skal fortsætte i et andet forum/regi.

Det er i jo skræmmende, at man tilsyneladende kan true sig til at standse gode intentioner, som at arbejde for bedre sociale medier, uden skadeligt og ulovligt indhold, man som annoncør kan komme til at støtte. X var tilmed inviteret med til at deltage i arbejdet, men det var åbentbart ikke nok for Elon Musk.

Men arbejdet fortsætter (læs mere om GARM her, og arbejdet med “Brand Safety” i programmatic marketing) – og vi har spændende nye aktiviteter på vej, både i Danmark, men også i samarbejde med vores søster-organisationer i Sverige, Norge, Finland og England.

Vi bliver alle stærkere, dygtigere, mere effektive .. når vi står sammen. Så vi fortsætter naturligvis arbejdet – som jeg har udtalt til Berlingske Business, MediaWatch og Dansk Markedsføring. Tøv ikke med at række ud, hvis du vil være med – eller blot høre mere om dine muligheder.

Sammen står vi stærkere!

Thomas Kragh, Direktør, Dansk Annoncørforening

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *