Så er 2024 snart slut og gav Dansk Annoncørforening vækst på alle parametre. Vigtigst er at vi blev flere medlemmer (faktisk er vi nu 3-doblet på 18 mdr.) – og at vi fortsat skaber værdi for vores medlemmer hver dag.

Det gælder især indenfor:
1. Effekt & kontrol i medie-indkøbet. I foråret 2025 har vi have fokus på ”Effekt” – feks. konferencen 4. februar, med oplæg fra bla. McDonalds, IKEA, Semler, Nemlig.com & DR’s årlige medie-analyse. Se her: https://lnkd.in/d7xPiwkp

2. Arbejdet for et sundt annoncemiljø på SoMe. Selvom udfordringerne er mange, er dette en topprioritet, og vi lancerer i 2025 et unikt overvågnings-værktøj til vores medlemmer, i samarbejde med Save the Children Denmark (Red Barnet), Børns Vilkår, Forbrugerrådet Tænk og Digitalt Ansvar.

3. Mere netværk. De 8 nuværende netværksgrupper, vil i foråret blive udvidet med min. 3 nye netværksgrupper (Adobe CDP brugere, Bloomreach CDP brugere og ESG & ansvarlig markedsføring). Måske du kender en der skal med?

4. Inspirerende konferencer og seminarer. Vi har i 2024 afholdt 9 konferencer, 27 seminarer og 12 webinarer, hvor trends, strategier og udfordringer inden for marketing blev sat i fokus. Januar er allerede fyldt op med 5 – se mere her: https://lnkd.in/difg6HUY

5. Udvidet juridisk service. I 2025 introducerer vi kvartalsvise opdateringsseminarer med Kromann Reumert, der vil klæde medlemmerne bedre på i forhold til ny lovgivning og regler.

6. Uddannelse. Vi har lanceret 2 nye MasterClass-uddannelser, som begge har været udsolgte. ”AI i marketing” blev gennemført 4 gange (sammen med Børsen Uddannelse), og ”Retail Media” sammen med Dansk Markedsføring (Danish Marketing Association) Markedsføring. Gennem vores partnerskab med GoLearn.dk, er der gennemført +100 eLearning-kurser, og ikke overraskende har især AI-kurserne været populære.

7. Nye medlemmer. Vi har i 2024 bla sagt velkommen til OiSTER, Danske Bank, Alm Brand, Dagrofa, JYSK, Norlys, Topdanmark – og er nu 48 brands og virksomheder i foreningen.

Vi er godt i gang med 2025 – med flere tilbud
– Udvikling af 5 nye services på vej: “Mediebureau-pitch guide” & “Auditør pitch guide” (sammen med KreaKom – Kreativitet & Kommunikation), “Medie-strategi-guide”, “Programmatic Indkøbs guide” & “Social Media Monitor”.
– Bæredygtighed og ansvar: Vi vil arbejde endnu mere på at fremme ansvarlig markedsføring og bæredygtighed som centrale elementer i vores fællesskab. Vi samarbejder med både PwC og Kromann Reumert, om de kommende ESG-krav til markedsførings-branchen,
– Viden-deling; netværk, events og rejser. Vi udvikler fortsat, og vil øge mængden af events i 2025 – bla med deltagelse på både Folkemødet og Cannes Lions i juni måned

Jeg håber, at Du får en velfortjent juleferie fyldt med glæde og hygge med familie og venner. Vi ser frem til et spændende og frugtbart 2025.

Venlig hilsen

 

Thomas Kragh, Direktør

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *