Hidtil hemmeligholdt anklageskrift offentliggjort
I december 2020 anlagde Texas og ni andre amerikanske stater en retssag mod Google med anklager om urent trav i techgigantens annonce- og marketingteknologiforretning. Anklageskriftet blev hemmeligholdt, fordi det ifølge Google rummede forretningsfølsomme oplysninger.
I sidste uge ophævede en dommer hemmeligholdelsen, så hele anklageskriftet er nu offentliggjort. Den uredigerede anklage, som omfatter interne dokumenter og beviser fra Google, hævder, at virksomheden opkræver mere end det dobbelte af de gebyrer, der opkræves af rivaliserende digitale annoncebørser, og at Google har givet Facebook særlige privilegier, når Facebook byder på Googles auktioner.
Anklagerne vedrører primært Googles påståede konkurrencebegrænsende praksis i forsyningskæden for digital annoncering. Dermed er de et ekko af de seneste undersøgelser foretaget af konkurrencemyndigheder i Storbritannien og Australien, som har konstateret, at Googles vertikale integration på tværs af annonceforsyningskæden har skævvredet konkurrencen og skadet annoncører. Offentliggørelsen af anklageskriftet viser nu, at det kan understøttes af beviser og interne dokumenter fra Google.
Sagen forventes at blive behandlet i 2023, hvilket betyder, at en dom først vil blive afsagt mellem 2024 og 2026. vi kan se en dom et sted mellem 2024 og 2026. Indtil da er påstandene i anklagerne blot påstande.
Påstandene i anklageskriftet er:
- Googles vertikale integration gør det muligt at fastsætte høje og ugennemsigtige annoncegebyrer: Interne dokumenter viser, at Google-medarbejdere ofte sammenligner Googles Ad Exchange (AdX) med en børs, hvor Google ejer de største købere og sælgere, der handler på dens børs. Ud over den åbenlyse interessekonflikt giver det, Ifølge de interne dokumenter, Google en betydelig frihed til at sætte gebyrer efter eget skøn. Påstanden fra anklagerne er, at Google AdX-gebyrer varierer mellem 19-22 %, hvilket er to til fire gange mere end dets konkurrenter, og interne dokumenter afslører, at Google selv anerkendte, at gebyret “sandsynligvis ikke kan retfærdiggøres med den leverede værdi“.
- Ydermere anerkendte Google-medarbejdere ifølge de interne dokumenter, at Googles samlede gebyrer på tværs af værdikæden ligger mellem 30-42 %, og at de ikke er gennemsigtige for annoncører.
- Google tilbød særbehandling til Facebook for at sikre sin dominans inden for header-bidding. De interne dokumenter viser, at Google så header-bidding som ”en eksistentiel trussel”. Header-bidding blev udviklet af medieplatforme og Googles konkurrenter inden for annonceteknologi som modspil til, at Google – efter deres opfattelse – gav annoncebud fra Googles egen teknologi en fordel på deres egen annoncebørs. De interne dokumenter fra anklageskriftet dokumenterer, at Google anerkender, at den fordel til teknologier fra Google er økonomisk ufordelagtig for medieplatforme og andre udgivere.
- Som svar på udviklingen af header-bidding udviklede Google sin egen rivaliserende løsning kendt som Open Bidding. De interne dokumenter fra Google viser, at medarbejderne indrømmer, at Open Bidding “genererer suboptimale udbytter for udgivere”. De viser også, at Google aktivt forhindrede virksomheder som Amazon, Criteo og Facebook i at investere i header-bidding. Dokumenterne fremhæver især, at Google lovede visse fordele ved brug af Open Bidding til gengæld for, at Facebook stoppede egne header-bidding initiativer (den såkaldte ‘Jedi Blue’-aftale). Google gav blandt andet Facebook hastighedsfordele og hjælp til at identificere brugere.
- Google undertrykte konkurrenter for at sikre sin dominans i header-bidding: Google introducerede i 2015 Accelerated Mobile Pages (AMP) med det erklærede formål at hjælpe websites med at få siderne indlæst hurtigere. Ifølge anklagen begrænsede Google AMP’s kompatibilitet med header-bidding til et lille antal annoncebørser og “dirigerede rivaliserende bud gennem Googles ad-server, så Google kunne indsamle information og prissætte ud fra intern viden”.
- Google rangerede desuden angiveligt udgivere, der brugte AMP, højere i sine søgeresultater end ikke-AMP-sider. Udgivere og medieplatforme ville derfor blive tvunget til at vælge mellem at fortsætte med at bruge header-bidding og se trafikken falde eller bruge AMP for at opretholde trafikken, men miste adgangen til annoncebørser, der ikke leveres af Google, hvilket ville resultere i et tab af annonceindtægter. Ifølge Googles interne dokumenter kunne udgivere risikere at miste op til 40 % i omsætning ved at bruge AMP.
- Det amerikanske justitsministerium forbereder angiveligt sit eget søgsmål mod Google, mens Europa-Kommissionen i øjeblikket udfører en egen undersøgelse af Googles annonceteknologiske forretning.
Dokumentation
Du kan downloade anklageskriftet her.
